Kommunikationsrådgiver
I talken med Astrid Haug tager vi udgangspunkt i hendes mangeårige erfaring med politisk kommunikation, herunder om greenwashing og ESG. Talken kommer med bud på, hvordan vi hver især kan skabe konkrete forandringer.
Mange lever med en form for kognitiv dissonans - altså at der ikke er sammenhæng mellem deres værdier og deres handlinger. Det forhindrer nogle i at være klimaaktive, og det er en skam, fordi vi som samfund dermed går glip af deres mange ressourcer i klimakampen.
Det er bl.a. ét af de dilemmaer, du kan blive klogere på til en talk med Astrid og samtidig blive guidet til bedre at få øje på. Samtidig er hun optaget af at få klimadebatten ud at leve i både virksomheder og det offentlige rum for på den måde at finde frem til de bedste samfunds-mæssige løsninger.
Med fokus på det utal af måder, vi kan engagere os klimapolitisk på som forbrugere og som medarbejdere, guider hun til en mere grøn dagsorden og til at bryde det, hun kalder tavshedsspiralen.
Emneord: Greenwashing. Klimadebat. Klimapolitisk forbrug.
Astrid Haug rådgiver virksomheder, organisationer, kommuner, fonde m.m. om blandt andet ESG og digitalisering. Hun er debattør i klimakommunikation og impact-kommentator i JP/Finans, bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og desuden foredragsholder og moderator.
Astrid Haug har udgivet en række bøger, blandt andet “Klimakommunikation - fra greenwashing til bæredygtig forretning”, som den seneste.
Copyright 2024 © by Klimatalks
Alle rettigheder forbeholdes