Klimatalks - samtaler, der forandrer

”Jeg hælder til den håbefulde side, for sammen kan vi som mennesker det meste. Vores evne til at ødelægge modsvares af vores evne til at helbrede og indrette verden, så vores liv og adfærd ikke bliver på bekostning af Jorden. Det kræver ikke mindst, at vi forbinder os i fællesskaber, hvor vi sammen kan handle.”

Psykolog med speciale i klimapsykologi

I talken med Solveig Roepstorff får vi sat ord på de psykologiske aspekter af klimakrisen med afsæt i hendes bog "Klimapsykologi", der er skrevet ud fra den nyeste forskning og viden på området.


Set gennem Solveigs klimapsykologiske briller bliver det genkendeligt og forståeligt, hvorfor så mange af os, trods gode intentioner, fortsætter vores liv som om intet var hændt. Hun præsenterer os for begreber og barrierer som  moralsk licens, tabsaversion og kognitiv dissonans, der alle forhindrer os i at handle, selvom handling i den grad er påkrævet og haster, både når vi taler klimakrise, biodiversitetstab og grøn omstilling.


Klimatalken kommer også med velfunderede bud på mulige veje ud af klimaubehag og handlingslammelse og ind i handlende fællesskaber, hvor vi sammen kan gøre en forskel. I kontakt med natur, os selv og hinanden. 


Emneord: Klimabekymringer & handlemod, psykologiske barrierer og naturforbundethed.

Spørg om talk 

med Solveig Roepstorff og moderator

 
 
 
 
 
 

Solveig Roepstorff

Mere om Solveig ...

Solveig Roepstorff er uddannet psykolog og relationel biologisk traumeterapeut. Hun er vildhave-mentor, aktiv i det internationale netværk ’Global Climate Psychology for a Just Future' og medlem af den internationale NGO 'Climate Pcyhology Alliance'.


Solveig Roepstorff har bl.a. udgivet bogen"Klimapsykologi. Hvorfor vi holder klimakrisen ude i strakt arm, og den forbundethed, der venter, når vi begynder at handle". Hun er desuden medforfatter på antologien ”Klima, håb, tro og handling” og medvirker i bogen "Det ender Grønt".


Solveig Roepstorff fik efter den lange, varme sommer i 2018 sit grønne vendepunkt, fordi hun selv oplevede stærkt klimaubehag. Hun fordybede sig i klimapsykologi for at kunne guide fra sorg og ubehag til lindring og handling og for at kunne bruge psykologien aktivistisk.